N3smart portal
N3zones
Demo
N3smart portal
Hvad er N3smart-portalen?
N3smart-portalen kaldes også for operationsportalen, og det er her, du finder alle de data, der er knyttet til de sensorer, du har på dine lokationer.
Portalen giver dig et overblik over:
N3smart – aktivitetssensorer i indgangspartier og i tæppebanker
N3Assets – aktivitetssensorer på gulvvaskemaskiner og andet vaskeudstyr
N3Environment – sensor, der måler og giver data om indeklima
I portalen vil du se statistik, du kan hente indberetninger og du kan også aktivere notifikationer (Notifikationer) som betyder, at du får besked ved afvigelser fra den fastsatte rengøringsplan eller ved afvigelser i indeklimaet.
Hvordan bruger vi de data, vi får i portalen?
Portalen med løsning til underretninger ved afvigelser vil altid sikre, at du har styr på, at planlagt rengøring udføres efter den fastsatte tid.
Ydermere vil du til enhver tid kunne hente aktuelle eller ældre data for at dokumentere og sikre kvalitetstid brugt på rengøring eller indeklimastatus via de rapportløsninger vi har.
Om nødvendigt og efter nærmere aftale vil rådgivere fra N3 også bidrage med en gennemgang og vurdering af de data, du indsamler. Vi vil herefter komme med vores input til analyse af data og hvilke tiltag vi anbefaler ud fra de tiltagspakker vi bruger i samarbejde med Norges Astma- og Allergiforbund (NAAF).
Endelig vil du som bruger også kunne gå til pakken af tiltag for indeklima på siden, der er udviklet i samarbejde med NAAF. Du kan finde den ved at klikke her.
Hvad viser sluttidspunktet for afsluttet rengøring?
Hvad betyder sluttider?
Sluttid er det tidspunkt, hvor sensoren i en maskine (tæppepisker eller anden gulvvaskemaskine/robot) sender data til serveren og kort efter vises det i portalen, som du kan se i eksemplet nedenfor.
Sensorerne fungerer således, at de begynder at optage data efter 1 minuts aktivitet og sender data, når sensoren har været inaktiv i 15 minutter. Det betyder, at Sluttid viser sluttiden plus cirka 15 minutter, når rengøringen er afsluttet. Hvis der står 09.30 på Sluttidspunktet, er rengøringen færdig ca. 09.15.
Hvorfor har flere zoner samme sluttidspunkt?
Som du kan se på billedet ovenfor, kan flere zoner have registreret samme sluttidspunkt for rengøring. Dette er helt korrekt i forhold til hvordan vi registrerer data, da sluttidspunktet er det tidspunkt, hvor data sendes fra sensoren til vores server.
Det betyder følgende:
Hvis der f.eks. de samme tæppebanker bruges på flere indgange, uden at tæppebankerne står stille i minimum 15 minutter mellem rengøring af hver indgang - Sluttiden for alle disse vil være den samme - som i eksemplet ovenfor.
Høj temperatur i de første timer på støvmåleren
Hvorfor viser støvmåleren så høj en temperatur i de første timer?
Støvmåleren (N3smart Indoor Air Quality Sensor) kører på strøm, men der er også et nødbatteri inde i sensoren, som vil blive brugt, hvis strømmen f.eks.
Når støvmåleren er installeret, vil dette nødbatteri være fuldt opladet og det afgiver så noget varme, hvilket igen betyder, at den viste temperatur er 2-3 grader højere end normalt. Dette normaliseres dog hurtigt, og efter maksimalt en dag vil den viste temperatur være korrekt.
Hvor længe holder nødbatteriet i støvmåleren?
Levetiden for nødbatteriet i støvmåleren er omkring 66 timer. Det betyder, at i tilfælde af strømafbrydelse, eller når nogen ved et uheld trækker stikket ud, holder batteriet mellem 2 og 3 dage.
Hvor mange brugere kan vi have i portalen og hvor meget koster det?
Gratis antal brugere
Der er ingen grænse for antallet af brugere, du kan have på portalen. Som kunde vælger du dette helt selv og dine administratorer kan selv registrere nye brugere.
Ingen ekstra omkostninger for brugere i portalen
Der er ingen ekstra omkostninger uanset antallet af brugere du har i portalen. Prisen for løsningen styres ud fra abonnementet på de sensorer du har.
Hvordan påvirker udemiljøet indeklimaet?
Utemiljø en vigtig leverandør af indeklima og HSE.
Hvordan udemiljøet tilrettelægges, vedligeholdes og drives har betydning for indeklimaet og HSE på arbejdspladsen. Enkle tiltag som regelmæssig rengøring af gangbroer for sand og affald. Faciliterende skrabekanter uden for yderdøren og fugtabsorberende måtter inde i yderdøren er installationer, der bidrager til mindre slid på gulvbelægninger og benvoks.
Hvordan påvirker temperaturen indeklimaet?
Indeklima – Temperaturforhold
Det termiske miljø beskæftiger sig med termiske forhold i bygningen, temperaturforholdene, og hvordan den enkelte, der opholder sig i rummet, skal klare at holde sig varm indendørs. Der er fem forskellige faktorer, der spiller ind, nærmere bestemt lufttemperatur, luftfugtighed, lufthastighed, strålingstemperatur og temperaturvariationer. Derudover skal der tages hensyn til personlige forhold som påklædning og fysisk aktivitetsniveau i det pågældende lokale.
Kravspecifikationer
Den anbefalede indendørstemperatur er mellem 20 °C og 24 °C om vinteren og mellem 23 °C og 26 °C om sommeren. Overskridelser accepteres om sommeren, dog helst ikke længere end to uger ifølge Sundhedsdirektoratet. TEK17 anbefaler 19-26 °C for den kombinerede effekt af termisk stråling og lufttemperatur ved let arbejde. Arbeidstilsynet og NAAF lægger vægt på, at indendørstemperaturen skal være lavere end 22 °C i fyringssæsonen. Gulvtemperaturen bør være mellem 19 °C og 26 °C, den vertikalt målte temperaturforskel må ikke være mere end 3 °C pr. meter og den maksimale lufthastighed er 0,15 m/s. Dette for at undgå oplevelsen af udkast.
Sundhedseffekter
Hvis et rum har for høje temperaturer, kan det give koncentrationsbesvær, træthed, tør hud, tørre slimhinder, hovedpine og luftvejsirritationer. Oplevelsen af tør luft kan også skyldes høje temperaturer. Ved for lave temperaturer eller træk, som ofte opleves ved lufthastigheder højere end 0,15 m/s, kan man opleve uro og muskelspændinger.
Hvordan påvirker fugt indeklimaet?
Indeklima – Fugtighed
Det termiske miljø beskæftiger sig med termiske forhold i bygningen, temperaturforholdene, og hvordan den enkelte, der opholder sig i rummet, skal klare at holde sig varm indendørs. Der er fem forskellige faktorer, der spiller ind, nærmere bestemt lufttemperatur, luftfugtighed, lufthastighed, strålingstemperatur og temperaturvariationer. Derudover skal der tages hensyn til personlige forhold som påklædning og fysisk aktivitetsniveau i det pågældende lokale.
For det atmosfæriske miljø er fokus på luftkvaliteten af den indendørs luft, vi indånder, samt statisk elektricitet og luftioner. Indeluft kan indeholde partikler fra organismer som bakterier, vira, allergener, skimmelsvampe, mider, alger og uorganisk støv og fibre samt lugte, damp og gas.
Kravspecifikationer
Indendørs fugt opstår fra byggematerialer og brugere af bygningen. Hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation, vil den relative luftfugtighed (RH) være for høj. RH er forholdet mellem mængden af vanddamp i luften og det maksimale indhold af vanddamp luften kan indeholde i mættet tilstand. Om vinteren, når temperaturerne er lave, bør luftfugtigheden være lav, med en RF på mellem 20-40%. Om sommeren, når temperaturerne er højere, kan RF være op til 60-70%.
Når luft med høj RF afkøles mod kolde overflader, vil der opstå kondens, som giver et godt grundlag for, at mikroorganismer kan vokse på organiske materialer eller på støv, der samler sig på overflader. Andre kilder til fugt er utætheder fra installationer, bygningsfugt og vandindtrængning fra eksterne kilder. Ifølge SINTEF Byggforsk skyldes 76 % af alle procesforårsagede byggeskader en eller anden form for fugt. Fugt- og skimmelskader må ikke opstå indendørs og skal fjernes.
Sundhedseffekter
Høj luftfugtighed kan give en oplevelse af tung luft, hvor der kan opstå hovedpine og træthed. Med kondens i bygningen er det også muligt at udvikle luftvejssygdomme, udover risikoen for mikrobiel vækst. Mikrobiel vækst kan skade byggematerialer og konstruktion og forårsage adskillige helbredssymptomer hos mennesker. Disse symptomer omfatter astma eller forværring af astma, hvæsen, øvre luftvejsinfektioner og allergisk alveolitis. Allergisk alveolitis er en generel betegnelse for lungesygdomme, der er forårsaget af en betændelsesreaktion i lungevævet efter indånding af organisk støv, såsom svampe eller bakterier.
Hvordan påvirker Co2 indeklimaet?
Indeklima – Luftkvalitet
For det atmosfæriske miljø er fokus på luftkvaliteten af den indendørs luft, vi indånder, samt statisk elektricitet og luftioner. Indeluft kan indeholde partikler fra organismer, såsom bakterier, vira, allergener, skimmelsvampe, mider, alger, uorganisk støv og fibre. Lugt, damp og gas forekommer også.
Kravspecifikationer
For at opretholde en god luftkvalitet er det anbefalede maksimale luftindhold af CO2 1000 ppm i offentlige bygninger og arbejdsbygninger, hvilket er 600 ppm mere end basisniveauet for CO2. Andelen af CO2 i luften afhænger af den udøvede aktivitet, og er proportional med antallet af personer i rummet. I klasselokaler skal tilførslen af frisk luft være mindst 26 m3/h pr. person, på baggrund af luftforurening fra personer ved let aktivitet. Det er vigtigt, at ventilationen i lokalerne fungerer således, at den givne grænseværdi ikke overskrides, og frisklufttilførslen skal derfor tilpasses.
Mængden af luftforurening afhænger også af rummets materialer, installationer og produkter. Derfor skal frisklufttilførslen være mindst 2,5 m3/h pr. m2, når rummet er i brug og 0,7 m3/h pr. m2, når rummet ikke er i brug. Rum med særlige forurenende stoffer, såsom toiletter, skal have udsugning, så luftkvaliteten i rummet er tilfredsstillende.
Sundhedseffekter
Hvis luftkvaliteten er for dårlig, forringes elevernes koncentrations- og indlæringsevne, de kan få hovedpine og opleve træthed, ligesom der kan opstå luftvejsirritation og forværring af astma. Man kan også opleve forskellige klager fra dårlig lugt, og nogle kan udvikle parfumeintolerance.
Fugtgraden kan også påvirke helbredet. Hvis luftfugtigheden er for lav, kan du få en følelse af tørt hår og hud, tørre slimhinder og problemer med dine øjne, hvis du bruger kontaktlinser. Tør luft behøver ikke at være forårsaget af for lav luftfugtighed, men kan skyldes høje temperaturer eller støv og andre partikler i indeluften. Ved høj luftfugtighed kan du få en oplevelse af tung luft, hvor der kan opstå hovedpine og træthed. Det er også muligt at udvikle luftvejssygdomme på grund af kondens, såsom astma, og der kan opstå mikrobiel vækst, som kan forårsage bygningsskader.
Hvad sker der, hvis vi mister eller ødelægger en sensor?
Hvis du skulle miste en sensor eller ødelægge en sensor, er det vigtigt, at dette meldes til N3 hurtigst muligt. Så kontakt os på 02131 eller kundeservice@n3.no, så vi kan hjælpe dig.
Proceduren vil generelt være som følger:
Gemmes data fra sensorer, selvom de ikke er tilsluttet netværket?
Alle SIM-baserede aktivitetssensorer, hvad enten det er til tæpperensere eller robotter/maskiner, kan stable op til 50 beskeder, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan oprette forbindelse til mobilnetværket eller serveren.
I praksis betyder det, at data kan gemmes i mange dage, givet at der er få aktiviteter om dagen, før nogle data går tabt.
Så snart en enhed genopretter forbindelse til netværket og sender data til vores server, tømmes bufferen efter FILO princippet, dvs. først ind-sidst ud, det vil sige, at de seneste data altid ankommer først, og derefter historiske data tilbage i tiden bufferet fra kl. tidligere aktiviteter.
For aktivitetssensorer med BLE vil data blive gemt i op til 7 dage før overskrivning starter.
Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål?
Kontakt os